Cookiepolitik


 


 

Guide: Hvilket køkkenarmatur skal jeg vælge?

Trænger køkkenarmaturet til en udskiftning, så har du måske fundet ud af, at mulighederne er utallige. Så hvad skal du overveje, når du skal have en ny vandhane i køkkenet? Exklusiv-VVS.dk guider dig her til at vælge det helt rigtige køkkenarmatur.

vandhane der kommer vand ud af

Køkkenarmaturets mange navne

Køkkenarmatur, blandingsbatteri og vandhane er alle udtryk for det samme. Der er noget fagsnak over køkkenarmatur og blandingsbatteri, mens en vandhane er det, vi alle kalder det. Så når du leder efter en ny vandhane til køkkenet, så kan du roligt kigge på alle tre slags. Hos Exklusiv-VVS.dk kalder vi det køkkenarmaturer.

Køkkenarmaturet er typisk også den slags, som du vil bruge i et bryggers, så kig gerne efter et køkkenarmatur, hvis du leder efter en ny vandhane til dit bryggers. Og lad os så komme i gang med guiden! Du kan læse om:

Designet på køkkenarmaturet

Smag er som bekendt forskellig, og når du skal vælge et nyt køkkenarmatur, er det selvfølgelig vigtigt, at du kan lide designet. Skal den være kantet kaldet L-tud eller have en rund tud, som kaldes U-tud? Hvordan skal grebet eller grebene være? Og skal stilen være klassisk, moderne eller romantisk? Et køkkenarmatur har man som regel i mange år – det kan i hvert fald holde til at blive brugt i mange år. Så spørgsmålet er, om du er til det tidløse design, som også holder om 10 år, eller om du hellere vil have en helt moderne vandhane, som du måske har lyst til at skifte om et par år, når trenden er en anden?

Det er en god ide at kigge de forskellige brands igennem for at finde det rette design på vandhanen. Nogle brands laver et klassisk design, mens andre laver designs, som falder mere i tidens trends. Hos Exklusiv-VVS.dk har vi et bredt udvalg af forskellige brands – også nogle mindre brands, som vi har taget med for at give dig så mange typer at vælge mellem som muligt. På den måde håber vi også, at du nemt kan finde et køkkenarmatur, som passer til netop dit køkken.


 

Vælg den rigtige overflade på køkkenarmaturet

Overfladen på køkkenarmaturet er også en stor del af designet, men vi tager den lige for sig selv. Overfladen kaldes også finish eller materiale og er altså den farve, vandhanen har. Det klassiske er en krom eller forkromet overflade, som er en blank overflade, der ligner stål. Flere mærker har desuden en rengøringsvenlig finish, så du undgår ridser på armaturet.

Som en ny trend er der også kommet andre materialer til, så du i dag kan få farvede køkkenarmaturer. Sort og messing er to store trends, der passer godt ind i det moderne køkken. Især et køkkenarmatur i messing er populært til de mørke køkkener, mens det sorte køkkenarmatur er smukt i et hvidt køkken.


 

Køkkenarmaturets mange funktioner

En vandhane er bestemt ikke bare en vandhane! Et køkkenarmatur har i dag mange forskellige funktioner, som alle kan hjælpe dig i hverdagen. Berøringsfrit, med udtræk og som noget nyt med kogende vand eller vand med brus. Det er let at blive forvirret over de mange funktioner, og derfor har vi herunder forsøgt at fremhæve de vigtigste ting, som du kan overveje, når du vælger vandhane. Prisen spiller naturligvis også ind, og her har vi hos Exklusiv-VVS.dk samlet et bredt udvalg af køkkenarmaturer i alle prisklasser.


 

Berøringsfrit køkkenarmatur

Berøringsfrie køkkenarmaturer er en smart, nyere opfindelse. Du kender sikkert de berøringsfrie vandhaner fra det offentlige rum for at undgå, at grebene på vandhanen får bakterier på sig. Den tanke er taget med i køkkenet, hvor der også hurtigt kan komme bakterier på vandhanen. Kylling er et godt eksempel på en madvare, hvor man kan få spredt bakterier fra det rå kød til grøntsagerne via vandhanen. Men med en berøringsfri vandhane slipper du for at tage fat i grebene, fordi en sensor aktiverer vandhanen.


 

Køkkenarmatur med udtræk

Er det svært at få vand helt ud i kanten af håndvasken? Så er et køkkenarmatur med udtræk en oplagt løsning. At vandhanen er med udtræk, betyder, at tuden, hvor vandet kommer ud, kan trækkes ud. Det giver dig stor frihed til at få vand rundt i hele håndvasken eller på ovnens plader, når de skal rengøres. Har du haft udtræk i vandhanen før, er det svært at leve uden, og vi har samlet alle vores køkkenarmaturer med udtræk.


 

Køkkenarmatur med høj eller lav tud

Vandhanen i køkkenet kan have en høj eller lav tud. Det vil sige, at den enten går højt op eller lavere ned. Fordelen ved at vælge en høj tud er, at du nemt kan have plads til store gryder og lignende under vandhanen. Fordelen ved at vælge den lave tud er, at vandet ikke plasker for meget ned i vasken ved for eksempel håndvask. Derfor vælges armaturet med lav tud ofte i bryggerset.


 

Et eller to greb på køkkenarmaturet

Grebet på køkkenarmaturet er der, hvor du åbner for vandet. Vandhanerne fås med enten et eller to greb. Med et greb indstilles det varme og det kolde vand ét sted, så du kan justere temperaturen på én gang. Med to greb har du et håndtag til koldt vand og varmt vand, så temperaturen indstilles ved at bruge begge greb. Hvad du skal vælge, er op til dig, og hvad du synes er lettest at arbejde med.


 

Køkkenarmatur med kogende vand

Slip for elkedlen med et køkkenarmatur med kogende vand. I stedet kan du åbne for vandhanen, og det kogende vand kommer ud klar til brug til madlavning, te eller hvad du ellers skal bruge vandet til. Med børn i huset kan du måske tænke, at det er farligt med kogende vand direkte fra hanen, men der er en indbygget sikkerhedsmekanisme, så det er svært at få tændt for. Vær opmærksom på, at der skal være plads til en beholder under vasken til det kogende vand.


 

Få vand med brus direkte fra vandhanen

Drikker du meget danskvand eller kan du lide iskoldt vand? Så skal du se nærmere på Grohe Blue. Det er et køkkenarmatur, som laver både iskoldt vand med og uden brus. Det kommer direkte fra hanen, og så er det for alvor nemt at få drukket det vand, du skal i løbet af dagen. Ligesom med en kogende vandhane, så kræver det plads under vasken til beholdere, men har du pladsen er det bestemt værd at overveje at opgradere køkkenarmaturet til en, der kan levere brusende, iskoldt vand.

Design af Dandomain webshop - Dandodesign.dk
Til toppen